Klinisk Sygepleje er et dansk tidsskrift med fokus på sygepleje. I Klinisk Sygepleje udgives artikler der afspejler såvel det teoretiske som det praktiske aspekt af sygepleje. Tidsskriftet ønsker at bidrage til at belyse og udfordre sammenhænge mellem teori og praksis og dermed overstige den dikotomi der indimellem kan erkendes i faget.
Klinisk Sygepleje henvender sig til alle professionelle som arbejder i sundhedssektoren. Målgruppen for Klinisk Sygepleje er således praktikere, ledere, forskere, lærere, samt studerende på alle niveauer.
Redaktionens mål er at publicere artikler af god kvalitet, med en grundig bedømmelse og en så hurtig sagsbehandling som muligt.
Klinisk Sygepleje udkommer fire gange om året i hhv. i februar, maj, august og november måned. Artikler kan skrives på dansk, svensk og norsk samt engelsk.

Artikeltyper

Der publiceres to overordnede typer af artikler:

• Refereebedømte artikler, der bedømmes ved dobbeltblind procedure af mindst to personer fra et panel af sygeplejersker og andre faggrupper med forskeruddannelse. Listen over referees kan ses på tidsskriftets hjemmeside.
• Ikke-refereebedømte artikler der bedømmes af redaktørerne og redaktionsgruppen  

Som udgangspunkt er det forfatteren (erne), der anmoder om refereebedømmelse, men redaktørerne forbeholder sig retten til at afvise denne anmodning, hvis det vurderes at artiklen ikke i tilstrækkelig grad lever op til krav om videnskabelighed. Omvendt kan redaktionen foreslå forfatteren (erne) at artiklen refereebedømmes.
Artiklerne opdeles i følgende undertyper:  

• Originalartikler
• Teoretiske, filosofiske, begrebsafklarende og fagprofessionelle artikler
• Metodeartikler
• Oversigtsartikler
• Essays
• Kommentarer
• Anmeldelser
• Dobbelt- og sekundærpublikation    

Originalartikler

Originalartikler er artikler, der er baseret på indsamling af data fra fx interview, observationer og vurderinger af en gruppe patienters funktion eller ernæringstilstand.
De bygges sædvanligvis over IMRAD modellen (Introduction, Methods, Results and Discussion). Introduktionen skal være kort og præcis og skal lede frem til den problemstilling der undersøges og formålet med den empiriske undersøgelse der ligger til grund for artiklen. Metodeafsnittet skal være tilstrækkelig tydelig til, at man kan forstå hvordan undersøgelsen er gennemført, hvordan data (informanter) er udvalgt og indsamlet, og hvordan data er blevet analyseret. Hvis der er anvendt statistik, skal de statistiske metoder beskrives. Etiske tilladelser og overvejelser skal beskrives. Resultatafsnittet skal være præcist og logisk i sin opbygning. Diskussionen begynder med en diskussion af de valgte metoder (intern validitet) og overførelsesværdien til anden praksis eller generaliserbarhed. Derefter diskuteres resultaterne, som skal tage udgangspunkt i en fortolkning af resultaterne og diskuteres i forhold til den eksisterende viden og evt. teori.
Der afsluttes med en konklusion og implikationer for praksis samt videre forskning.

Teoretiske, filosofiske, begrebsafklarende og fagprofessionelle artikler

Dette er artikler, hvor et begreb, en filosofisk retning, en teori eller et fagprofessionelt emne eller problem behandles. Artiklerne skal fokusere på udvikling af et eller flere emner, klarlægge aspekter af en begrebsmodel, filosofi, teori eller fagprofessionelle spørgsmål eller lægge nye aspekter til en eksisterende teori eller et begreb. Det kan også være artikler der på en konstruktiv måde kritiserer eller kommenterer et eksisterende begreb, en filosofi, en teori eller et fagprofessionelt emne eller problem.
Introduktionen skal tydeligt identificere konceptet, det filosofiske, teoretiske eller fagprofessionelle emne der diskuteres. Emnet skal placeres i den eksisterende sygeplejerelevante kontekst. Det skal være tydeligt, hvordan artiklens indhold kan bidrage til den samlede viden der findes på området.
Metodeafsnittet skal indeholde en beskrivelse af hvordan litteraturen er søgt, i hvilke søgebaser og med hvilke søgeord. Diskuter hvordan litteraturen er blevet behandlet samt hvordan litteraturen er blevet udvalgt (inklusions- og eksklusionskriterier).
Diskussionen skal indeholde en kritisk analyse af litteraturen og en ny måde at se på det valgte emne (konceptet, filosofien, teorien eller der fagprofessionelle emne) og hvordan denne måde kan være med til at revidere den eksisterende viden på området.
Implikationer for sygeplejen diskuteres. I konklusionen beskrives hvordan artiklen bidrager til den eksisterende viden.  

Metodeartikler

Metodeartikler skal dels kunne repræsentere en overordnet tilgang til forskning og udvikling, fx epidemiologisk metode, dels være artikler om metoder til dataindsamling, fx fokusgruppeinterview eller metoder til analyse af data, fx indholdsanalyse. Ofte vil det være relevant at inddrage flere aspekter, men det vil også være relevant at dykke ned i et emne fx validering af et oversat spørgeskema eller betydning af medinterviewer i et kvalitativt interview.
Eksempler på metodeartikler:

• Validitet i kvalitativ og kvantitativ forståelse
• Indholdsanalyse
• Begrebsanalyse
• Grounded theory
• Registerbaseret forskningsmetode
• Spørgeskemabaseret forskningsmetode  

Oversigtsartikler (review)

Oversigtsartikler er en systematisk, kritisk gennemgang af den foreliggende litteratur på et afgrænset område, hvor forfattere med overblik og indsigt sætter litteraturgennemgangens fund i relation til klinisk og videnskabelig praksis. Oversigtsartikler skal indeholde et metodeafsnit, der skriver hvilken søgestrategi og hvilke databaser der er anvendt. Metoden til at vurdere litteraturens kvalitet skal fremgå, herunder in- og eksklusionskriterier). Oversigtsartikler må ikke indeholde upublicerede data. Hvis der foreligger et relevant Cochrane-review, skal vurdering af dette inkluderes. Oversigtartikler skrives over IMRAD (Introduction, Methods, Results and Discussion) modellen og der afsluttes med konklusion og evt. implikationer for praksis.  

Essays

Essayet som genre giver plads til en kritisk, personlig og søgende refleksion. Det akademiske essay er en genre som har mange forskellige udtryk, og med en anden iboende frihed til at bevæge og lade sig bevæge både i form og indhold, end hvad en artikel kan rumme. Kravene til tema, formulering og afgrænsning af problemstilling, brug af kilder og referencer, samt kravene til en overskuelig struktur, er samtidig afgørende for essayets form og struktur. Diskussionen må ligeledes vise hvordan fakta og synspunkter fortolkes og vurderes.
Tilfredsstillelse af generelle formkrav er en del af det at skrive et godt essay. Mange fag har et bestemt område af virkeligheden som sit studieobjekt og de fleste essays vil derfor behandle empiri fra dette område. For at kunne udvælge og analysere relevant empiri, må forfatterne benytte en metode og begrunde at denne metode er relevant. Centralt i essayet står refleksion og selvrefleksion som metode: argumentative fremstillinger er genrens primære kendetegn. Refleksion forstås i vid forstand som en grundig overvejelse, hvor også forudsætningerne for erkendelse, normer og opfattelser bliver tematiseret.

Kommentarer

Der publiceres to forskellige typer kommentarer. Den ene type er konstruktiv respons på artikler eller andet der er bragt i Klinisk Sygepleje. Disse kommentarer skal modtages indenfor en måned efter udgivelse af et tidsskrift for at bevare aktualiteten.  Den anden type kan være kommentarer til et aktuelt emne, fx en etisk problemstilling eller andet der er relevant for sygeplejefaget.

Anmeldelser

Anmeldelser af bøger eller andet materiale skal modtages senest ½ år efter udgivelsen. Anmeldelser skal være en kritisk men konstruktiv og begrundet bedømmelse og ikke blot et referat af indholdet. Anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af udgivelsens betydning for praksis.

Dobbelt- og sekundærpublikation

Det er muligt at publicere dobbelt- eller sekundærpublikationer i Klinisk Sygepleje. Med en dobbeltpublikation menes at den samme artikel publiceres to gange, fx 1. gang i et internationalt tidsskrift og 2. gang som oversat til et dansk tidsskrift. En sekundær publikation er en bearbejdelse af en artikel der har været publiceret før, fx fra en international publiceret artikel til en dansk kontekst. Her følges Vancouver-reglerne, hvor det fremgår at det er muligt at publicere den samme artikel, som tidligere har været publiceret i et andet tidsskrift, såfremt dette tidsskrift giver skriftlig tilladelse hertil. Det er 1. forfatteren til artiklen, der er ansvarlig for at indhente denne tilladelse. Desuden skal 1. forfatteren informere sine evt. medforfattere om at artiklen søges dobbelt- sekundærpubliceret. Forfatteren sender en kopi af artiklen med begrundet anmodning om dobbelt- /sekundærpublikation til Klinisk Sygepleje. Det skal i indledningen af artiklen tydeligt fremgå, at der er tale om en dobbelt- / sekundærpublikation og hvor artiklen primært har været publiceret. Desuden vedlægges en underskrevet forfattererklæring fra evt. medforfattere, hvor de tilkendegiver at de er indforstået med dobbelt- / sekundærpubliceringen.

Skrivevejledning 

Interessekonflikter

Når en artikel er godkendt til publicering af redaktørerne, udsender forlaget en forfattererklæring, hvor det fremgår hvem der er 1. forfatter til det indsendte manuskript og hvor rækken af medforfattere er angivet. Alle forfattere bekræfter med deres underskrift at manuskriptet ikke er sendt til andre tidsskrifter og at manuskriptet ikke tidligere har været publiceret (originalpublikation). Når manuskriptet er publiceret i Klinisk Sygepleje anses det for at være ejet af Klinisk Sygeplejes jf. lov om ophavsret. Hvis forfatterne senere ønsker artiklen publiceret i et andet tidsskrift, skal der søges tilladelse hos Klinisk Sygepleje.

Forfatter og medforfatterskab

Klinisk Sygepleje følger Vancouver-reglerne for ret til forfatterskab og regler for taksigelser. http://www.icmje.org/ethical_1author.html  

Forfatterskab

Forfatterskab gives udelukkende til personer der har 1) deltaget væsentligt til idé og design, indsamling af data, eller analyse og fortolkning af data, 2) skrivning af artiklen eller gennemført en kritisk revision på et intellektuelt grundlag og 3) final godkendelse af den version der skal publiceres. Forfattere skal opfylde både punkt 1, 2, og 3.  

Taksigelser

Alle der har bidraget til arbejdet, f.eks. ved fondsansøgning, dataindsamling eller generel supervision, og som ikke opfylder forfatterskabskriterierne, nævnes her. Udtryk kun taknemmelighed over for personer, der har støttet afgørende. Tak vedrørende økonomisk støtte anføres også her - husk evt. bevillingsnummer. Personer der står anført under taksigelser, skal ved deres underskrift godkende dette.

Manuskripter

Må højst være på 5000 ord (uden abstract, tabeller, figurer og referenceliste). Manuskripter indsendes elektronisk (cd eller e-mail) til Munksgaard. Artiklen bedes indsendt som et samlet dokument, indeholdende titelside, engelsk abstract og keywords, brødtekst og litteraturliste.
Essays må være på højst 1500 ord, kommentarer 200 ord og anmeldelser på 500 ord.
Hvis manuskriptet sendes på cd, vedlægges to print af manuskriptet, figurer og/eller tabeller. Manuskriptet indskrives med dobbelt linjeafstand i punkt 12 med bred margin i højre side. Manuskriptet skal forsynes med sidetal og med 1. forfatterens navn på sidefoden.

Titelside

Skal indeholde forfatterens/forfatternes titel/titler, navn(e), arbejdsadresse(r), e-mailadresse(r), telefonnummer på kontaktperson og titlen på artiklen. Manuskriptets titel angives på dansk og engelsk og må ikke overskride 6-8 ord.
Antal ord i manuskript (højst 5000 ord) og abstract (højst150 ord) anføres.

Abstract og keywords

Efter titelsiden skal være et engelsk abstract (højst 150 ord), der indeholder: baggrund, formål, evt. teoretisk forankring, metode, resultater og konklusion.
Efter abstract angives fem keywords, der er sigende for indholdet, (på engelsk) i alfabetisk rækkefølge.

Indskrivning af tekst

• Undgå at anvende specielle koder, layout- og retteprogrammer mv., da disse kan forsage problemer i redigeringsprocessen. Medfører tilbagesendelse af manuskriptet til omskrivning
• Skriv al tekst med ordinær skrift, også overskrifter (se senere)
• Anvend dobbelt linjeafstand og bred højremargen
• Automatisk orddeling og fast højre margin skal slås fra
• Anvend ikke indryk ved almindeligt linjeskift
• Citater på tre linjer og derover skrives med indryk og enkelt linjeafstand. Husk at angive sidetal i den citerede publikation
• Anvend ikke fed skrift i teksten
• Anvend kun kursiv skrift, såfremt du virkelig ønsker at fremhæve et ord
• Undgå specialtegn, da de kan forsvinde ved udprintning og/eller sætning af manuskriptet  

Formelle krav og godkendelser

I manuskripter, der rapporterer biomedicinsk forskning, skal det fremgå, at studiet er godkendt af den relevante videnskabsetiske komité.
Når det er relevant i forhold til lovgivning om oprettelse af databaser, skal det fremgå, at studiet er anmeldt til Datatilsynet.

Overskrifthierarki

Inddel artiklen i passende afsnit med gennemtænkte overskrifter og underoverskrifter. Alle overskrifter markeres i manuskriptet med tal i venstre margin:

0)Artikeloverskrift

1)Første underoverskriftsniveau

2)Andet underoverskriftsniveau

 

Litteratur

Alle litteraturhenvisninger anføres i overensstemmelse med Vancouver-reglerne (http://www.icmje.org/index.html#reference). Se nedenstående eksempler:

Artikel i tidsskrift

1.      Bruhn H, Benwell CF. Videnskabelighed og praksis – nye tider for sygeplejen. Klin Sygepl 2004; 17 (4): 12-20.

Bog

1.      Birkler J. Filosofi & sygepleje. København: Munksgaard Danmark; 2003.  

Kapitel i bog

Poulsen I. Geriatrisk udredning. I: Amstrup K, Poulsen I, eds. Geriatri – en tværfaglig udfordring. København: Munksgaard Danmark; 2004.  

Websites

Sundhedsstyrelsen. Redegørelse om whiplash 2000. (Besøgt 25. oktober 2009) www.sst.dk/publ/Publ2000/whiplash/clean.html  

Litteraturhenvisninger anføres med tal i parentes (1), hver gang de forekommer i teksten. De skal fremstå i rækkefølge. Der kan højst henvises til 30 kilder. Oversigtsartikler er undtaget fra denne regel. Kun litteratur anvendt i artiklen må anføres under litteratur. Det er forfatterens ansvar, at litteraturen er angivet korrekt. Eventuelle fodnoter angives med hævet tal, og noteres i slutningen af dokumentet.

Tabeller og figurer

Tabeller og figurer skal være relevante for forståelsen af artiklen. De nummereres i den rækkefølge, de forekommer i teksten. Angiv i teksten, hvor de skal placeres, og der skal henvises til dem i teksten. Tabeller og figurer forsynes med en kort beskrivende tekst. Der må højst være 6 tabeller og figurer (i alt) i et manuskript. Hvis en grafisk figur har været offentliggjort tidligere, skal der foreligge skriftlig tilladelse til, at den må benyttes i din artikel. En sådan tilladelse skal indhentes fra den person, der har copyright til det skriftlige materiale, som figuren oprindelig illustrerede.

Bedømmelse af manuskripter

Hvis et manuskript ikke opfylder kravene i forfattervejledningen, eller hvis artiklens indhold er irrelevant for tidsskriftets formål og hensigt, kan redaktionsgruppen afvise artiklen. Redaktøren kan ligeledes returnere manuskriptet med anmodning om, at det skrives om. Hertil er det muligt at få vejledning hos redaktøren. Vejledning fra redaktøren er ingen garanti for, at artiklen godkendes til optagelse i tidsskriftet.

Korrektur

Læs omhyggelig korrektur på en papirudskrift af manuskriptet, inden det afsendes. Efter grafisk opsætning af manuskriptet modtager forfatteren første korrektur til vurdering og godkendelse. Det er forfatterens ansvar at påse at fejl og mangler rettes, ligeledes at forfatternavne og rækkefølge er korrekt. Anden korrektur læses af redaktøren. Som tak for en artikel til publicering modtager forfatteren et års friabonnement på Klinisk Sygepleje.    

Tidsfrister for indlevering af manuskripter til Klinisk Sygepleje

Manuskripter modtages løbende. Redaktørerne og redaktionsgruppen forbeholder sig ret til at prioritere hvornår de enkelte artikler udgives.